onsdag den 12. september 2012

Isolering


Hvorfor er isolering vigtig?

At isolere et hus betyder at sørge for at huset holder bedst muligt på varmen. Det er en rigtig god idé at have et hus, der holder godt på varmen – både for miljøet og for dig. Det koster nemlig rigtig mange penge at varme et dårligt isoleret hus op, og tusindvis af danskere bruger hver måned og hvert år alt for mange penge på deres varmeregning, i forhold til hvad de burde.

Det gør de, fordi deres huse ikke er ordentligt isoleret. Det gælder nemlig for langt flere huse end man skulle tro, at de ikke er ordentligt isolerede. Særligt galt står det til for huse der er bygget i 1970’erne og tidligere. Førhen var der et ganske andet forhold til energiforbrug, ligesom energipriserne var langt lavere. I dag bruger en familie ofte en stor del af budgettet på varmeregningen, hvis de bor i et dårligt isoleret hus. Det er både ærgerligt for familien der bruger for mange penge, på noget der er unødvendigt, og det er ærgerligt for miljøet, hvori der udledes for store udladninger af CO2.

 
Det er nemmere, end du tror

Heldigvis er det nemt at gøre noget ved problemet – det vil sige at få isoleret sit hus ordentligt. Mange tror fejlagtigt, at det er en langvarig og dyr proces at få isoleret. Men det er heldigvis nemmere og billigere end du tror! Mange steder er der problemer med hulmursisoleringen, og det er nemt at indblæse ny isolering i hulmuren. Der skal blot fjernes et par mursten i muren, hvorefter isoleringen kan blæses ind. Det er altså en ganske nem proces.

Samtidig er udgifterne ved isolering ofte langt lavere, end mange tror. Faktisk er udgiften til isolering ofte tjent ind på varmeregningen på blot et par år. Herefter vil du resten af din tid i huset måned efter måned opleve store besparelser på varmeregningen.

 
Ordentlig isolering betaler sig

Det kan altså godt betale sig at få en fagmand til at undersøge om dit hus er isoleret ordentligt – for på sigt kan det spare dig for store summer af penge, som du helt sikkert godt kan bruge på noget der er sjovere.

Det er dog ikke kun pengepungen der har godt af, at dit hus er ordentligt isoleret. Det vil også forbedre dit velbefindende i dit hjem hver eneste dag. Der er mange mennesker der oplever, aldrig at kunne opvarme huset ordentligt, at det trækker eller lignende. Det problem forsvinder helt, når der isoleres ordentligt. Så vil der altid være en behagelig, konstant temperatur i huset. Så gør noget godt for dig selv, din økonomi og miljøet – undersøg om dit hus mangler isolering.