onsdag den 18. april 2012

Byg din egen gamer pc

Synes du det kunne være spændende at bygge din egen gamer pc?, eller synes du bare, at du vil have en helt unik computer, som 100% passer til dine behov?. Så har du muligheden for at bygge din helt egen computer.
En gamer pc kræver flere ting, og er ofte dyrere end almindelige computere. Kvaliteten og prisen på de forskellige computerdele varierer, alt efter hvilke spil computeren skal kunne spille. Vi vil forklare hvilke dele der skal i sådan en gamer pc, og forklare hvad de forskellige dele sørger for.
En gamer pc fungerer bedst som stationær computer frem for bærbar computer, da en stationær har en højere ydeevne og en større skærm. Dette er til at foretrække, da computeren så kan trække mere, og når man så spiller store spil, er det også rart med en stor skærm.
Hvilke dele skal der i computeren?
Der er et hav af dele i sådan en computer, og hvis ikke man har styr på det med computere, kan det være meget svært at vælge de dele der skal sidde i den. Som tidligere nævnt, kommer delene an på, hvilke spil der skal spilles på computeren, og hvilke krav du selv har til computeren. Det er ikke alle mærker på delene der passer sammen, så det ville være en god ide, at have kontakt til en ekspert på det område. Herunder kan du se en liste over de forskellige dele, og hvad de gør i computeren.
·         Kabinet- Kabinettet er skallen til alle delene. Det er holderen, som alle delene og ledningerne er samlet i. Prismæssigt behøver det ikke at være en meget dyr sag, da den ikke har nogen påvirkning på selve computerens ydeevne.
·         Bundkort- Bundkortet kobler alle delene i computeren sammen. Bundkortet er en meget vigtig del, før at computeren kan fungere. For at bruge den i en gamer pc, er det en god ide, at købe en i meget god kvalitet. Jo bedre bundkortet er, jo mere kan computeren trække. I bundkortet sidder der for det meste både lydkort og netværkskort.
·         CPU- CPU’en er selve hjernen i computeren. Det er stort set den der arbejder, og bearbejder de ting du sætter computeren til at gøre. Det er godt med en god CPU, da den er med til at bestemme computerens hastighed.
·         CPU blæser- En CPU blæser er en vigtig ting i computeren, da CPU’en bliver meget varm. Hvis ikke der er en CPU blæser, så kan CPU’en risikere at brænde sammen.
·         Grafikkort- Grafikkortet er den der sørger for, at du kan se grafik på skærmen. Jo bedre grafikkortet er, jo bedre og hurtigere bliver computeren. For at kunne spille de store og krævende spil, skal grafikkortet i den grad være i orden og af kvalitet.
·         RAM
- RAM er computerens arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen sørger for at lave alle udregningerne. Den lagrer informationer og oplysninger, hvilke slettes når de ikke skal bruges mere. Sammen med CPU’en arbejder de sammen om at få en meget hurtig forbindelse på computeren.
·         Harddisk- På harddisken gemmes alle dine dokumenter, programmer osv. Jo bedre end harddisk du har, jo hurtigere bliver computeren. Desuden kan man også vælge at købe en stor harddisk, som kan indeholder mange flere ting.
·         Lydkort- Lydkortet gør, at man kan afspille lyd på computeren. Dog er der lydkort i de fleste bundkort.
·         Netværkskort
- Netværkskortet gør, at man kan komme på internettet. Sådan et er der også i de fleste bundkort.
·         DVD-drev- Dette skal man bruge for at kunne afspille DVD’er på computeren. Dvs. hvis man har et spil der skal installeres fra en CD-rom, så skal man bruge et DVD-drev.
·         Strømforsyning
- Denne er absolut vigtig for, at computeren overhoved kan tænde. På en stationær computer skal der altid være strøm til computeren, så denne skal altid sidde i stik.